Esbjerg fB har belønnet Emil Jørgensen.
Den 20-årige keeper har skrevet under på en ny kontrakt, som holder ham på vestkysten frem til sommeren 2027.
Men man må vente med at se Jørgensen i en Esbjerg-trøje, da keeperen med det samme bliver udlejet til Holstebro BK i 3. division for at få mere spilletid.
Cheftræner Lars 'Lungi' Jørgensen glæder sig over torsdagens nyhed.
- Emil Jørgensen har nu været en del af førsteholdstruppen i halvandet års tid, og vi ser hver dag på træningsbanen, at han udvikler sig i den rigtige retning, så det er først og fremmest naturligt at fortsætte samarbejdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig har Emil fået en rigtig god mulighed for at kombinere træning i EfB med træning og kampminutter for Holstebro i 3. division.
- Vi glæder os til at følge ham frem til sommer, hvor vi forventer udviklingen fortsættes i positiv retning, siger EfB-cheftræneren i en pressemeddelelse..
Emil Jørgensen har fået sin fodboldopdragelse i Esbjerg, hvor han tidligere i denne sæson fik debut for vestjyderne i Oddset Pokalen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Esbjerg fB
Holstebro Boldklub
Betinia Liga

































