Hillerød styrker defensiven.
Tirsdag har NordicBet Liga-mandskabet offentliggjort tilgangen af 20-årige Cornelius Allen, som senest har tørnet ud for FC Roskilde.
Hillerød oplyser, at Cornelius Allen har underskrevet en aftale til sommeren 2027.
Tilgangen bringer stor glæde hos Hillerød-ledelsen:
- Cornelius er en usleben diamant, som vi glæder os til at arbejde med de næste tre år, udtaler Hillerød-direktør Jackie Liljedahl Rasmussen og fortsætter:
- Hans fart, fysik, fodboldforståelse og mindset kan bringe ham rigtig langt – godt flankeret af hans ydmyge personlighed som passer perfekt ind i vores værdier.
- Jeg er meget tilfreds med at vi landede aftalen med Corner, som jeg kunne mærke fra start var meget interesseret i at komme til Hillerød, udtaler Jackie Liljedahl Rasmussen i en pressemeddelelse.
Cornelius Allen får trøje nummer tre i Hillerød. Han har tidligere været i Brøndby IF's Masterclass.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Roskilde
Betinia Liga
Hillerød



































