En administrativ bommert har gjort, at midtbanespilleren Janus Seehusen denne sommer har forladt HB Køge.
Kontraktforlængelsen til 2025 blev ikke korrekt registreret hos DBU, så juridisk set kunne Seehusen smutte nu, hvor den oprindelige aftale udløb.
Håndteringen fra Auri Skarbalius har gjort, at han ikke længere ønskede at forlænge i HB Køge, fortalte Seehusen for nylig.
Trods uenighederne er faktum nu, at Janus Seehusen er fri til at finde sig en ny klub, og her er flere ting i spil.
Som Bold hører det, er Vendsyssel en af flere klubber i NordicBet Ligaen, der lurer i kulissen. Det samme er tilfældet med norske HamKam, hvor Jakob Michelsen er træner.
Indtil videre er det ikke blevet til konkrete tilbud, så et skifte er næppe lige på trapperne, men Janus Seehusen er på blokken.
For HB Køge blev det til 70 optrædener og tre mål fra den defensive midtbanespiller.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
HamKam
Betinia Liga




























