26-årige Souheib Dhaflaoui skal igen tørne ud for Næstved Boldklub.
Det står klart, efter klubben tirsdag har bekræftet, at angriberen slutter sig til dem forud for den kommende sæson.
Dhaflaoui har senest spillet i B.93, hvor han har kontraktudløb i slutningen af juni, og derfor skifter han altså på en fri transfer til Næstved Boldklub.
Klubbens sportschef Peter Dinesen udtaler følgende om tilgangen af Dhaflaoui.
- Det er nu anden gang, at jeg er med til at hente Souheib til klubben. Han er en rigtig god spiller og er et rigtig godt menneske, som vi ved passer perfekt til Næstved.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Siden han var her sidst, har han lagt på sit spil, og er både blevet en leder og en mere afgørende spiller. Min egen mening, er at han har været én af de absolut bedste spillere i 2. division, hvis vi ser udover vores egne spillere, siger han ifølge Næstved Boldklubs Facebook-side.
Souheib Dhaflaoui forklarer desuden, at han har valgt at fortsætte karrieren i Næstved, da det er den klub, som har vist mest interesse for ham.
- Jeg har valgt Næstved Boldklub fordi at jeg føler det er det rigtig step for mig, og at jeg kan se at der er kommet de rigtig mennesker i klubben. Næstved er i gang med at udvikle sig i den rigtig retning og jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af De Grønne igen - det savner jeg.
- Næstved har været den klub som viste mest interesse og det var også et meget let valg for mig da det også en klub jeg kender rigtig godt samt de mennesker der arbejder omkring klubben, lyder det fra angriberen.
Souheib Dhaflaoui har tidligere været i Næstved Boldklub i to sæsoner fra sommeren 2017 til sommeren 2019.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Næstved Boldklub
B.93
Betinia Liga



































