Forventningerne var store, da AaB i 2020 hentede Rade Pricas søn, men Tim Prica fik aldrig den samme succes i Aalborg som farmand.
Og nu forlader Prica det nordjyske og skifter til IFK Norrköping i Allsvenskan på en permanent kontrakt.
Det bekræfter AaB fredag eftermiddag.
- Tim Prica har haft et indtrængende ønske om fast spilletid, hvilket vi, som tingene ser ud lige nu, ikke er i stand til at opfylde.
- Med flere folk i spil på nier-positionen har vi kompetent og hård konkurrence om pladserne, hvorfor det har givet mening for alle parter at realisere en transfer, da IFK Norrköping samtidig indfriede vores krav til en aftale.
- Der skal ikke herske tvivl om, at vi har været glade for at have Tim Prica i AaB, hvor han altid vil være velkommen. Og for nu ønsker vi ham alt det bedste i sin nye klub, siger sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tim Prica nåede 13 mål i 60 kampe for AaB og har også været udlejet til østrigske Tirol i halvandet år.
Nu skal Prica forsøge at finde melodien med Andreas Alm som træner i Norrköping.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Norrköping
Betinia Liga
































