- Det har været en meget svær beslutning, men det er den rigtige for mig og min familie. På det seneste har det været hårdt for mig personligt uden for banen, og det er grunden til, at jeg flytter hjem til Danmark, lyder det fra Zander Hyltoft til klubbens hjemmeside.
Siden har midtbanespilleren ifølge Nordjyske trænet med hos 1. divisionsklubben Hobro for at holde sig i gang.
- Det betyder helt vildt meget for mig, at jeg kan træne med i Hobro. De lod mig også træne med, da jeg ledte efter en ny klub for et år siden, og det er et sted, som det altid er dejligt at komme tilbage til, siger Zander Hyltoft til mediet.
Hobro oplyser samtidig til Bold, at midtbanespilleren er med på bænken i lørdagens testkamp mod Aarhus Fremad.
28-årige Hyltoft nåede at være i Sverige et lille års tid, hvor han var fast mand for Trelleborgs FF og bidrog med blandt andet to mål i 25 kampe.
Inden da spillede han 87 kampe for Vendsyssel. Han har samtidig tørnet ud for Jammerbugt FC, Vejgaard og Hobro.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hobro
Trelleborgs FF
Betinia Liga



































