



Der var drama og mål for alle pengene, da sidste runde i 2. divisions grundspil blev spillet lørdag eftermiddag.
Aarhus Fremad smadrede Nykøbing FC med hele 5-0, hvor Emil Junge blandt andet noterede sig for flere scoringer, mens måltavlen også kom på overarbejde i Gentofte.
Her formåede HIK at slå Brabrand IF med 4-3 i et stort drama, hvor det bølgede frem og tilbage.
HIK kom foran med 1-0 ved Mathias Veltz, inden at Tobias Friis vendte rundt på opgøret og bragte Brabrand foran med 2-1. Men det fandt Veltz sig ikke i.
HIK-profilen leverede to mål til i en kamp, som i sidste ende sluttede med en sejr til HIK på 4-3.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var det sidste punktum for grundspillet, og dermed ser opryknings- og nedrykningsspillet således ud.
Oprykningsspillet:
Esbjerg fB - 59 point
FC Roskilde - 44 point
Aarhus Fremad - 41 point
Middelfart - 41 point
Nykøbing FC - 33 point
AB - 24 point
Nedrykningsspillet:
Fremad Amager - 23 point
Skive - 23 point
HIK - 21 point
Brabrand IF - 18 point
FA 2000 - 17 point
Thisted FC - 17 point
Det kunne have set helt anderledes ud, da flere hold var i spil til den sidste plads i top seks.

Esbjerg fB
AB
FC Roskilde
Skive IK
HIK
Fremad Amager
Aarhus Fremad
Brabrand IF
Thisted FC
Middelfart Boldklub
FA 2000
CampoBet 2. division
Nykøbing FC





































