2024-10-15 17:18:09

Kaldte modstander 'svans': AB-keeper straffes yderligere

Fodboldens Disciplinærinstans har besluttet at tildele AB-målmand Marcus Bobjerg 56 karantænepoint svarende til tre kampes karantæne, efter han for ti dage siden blev udvist for at kalde en modstander 'svans'.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 12. runde

FT

AB

0 - 0

HIK

Efter 23 minutter af 2. Divisionsopgøret mellem AB og Middelfart den 5. oktober blev Gladsaxe-mandskabets målmand Marcus Bobjerg udvist.

Det skete, fordi den tidligere Horsens-keeper skulle have kaldt de fynske gæsters Jacob Linnet for 'svans' tre gange.

Noget Middelfart-spilleren selv efterfølgende berettede om til bold.

I samme artikel fremgår det, at Bobjerg efterfølgende via AB's kanaler var ude og undskylde for den kedelige episode, som altså kastede et rødt kort af sig.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Kaldte modstander 'svans': AB-keeper straffes yderligere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Men ikke nok med det, så tildeles Bobjerg nu yderligere 56 karantænepoint, hvilket udløser yderligere tre spilledage.

Det skriver Fodboldens Disciplinærstans i en kendelse.

Og det er altså oveni i de to, som målmanden grundet det røde kort i kampen allerede havde fået.

Derfor var 26-årige Marcus Bobjerg heller ikke med i weekendens deler mod Ishøj, og karantænen i de næste fire kampe betyder, at målmanden først er til rådighed igen i efterårets sidste spillerunde mod Thisted den 17. november.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 12. runde

FT

AB

0 - 0

HIK

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce