2024-07-12 08:38:43

Middelfart henter ønskespiller i Esbjerg

Middelfart henter Esbjergs Bardhec Bytyqi, som klubbens sportschef kalder lidt af en ønskespiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

EFB

1 - 2

OB

EfB er rykket op i NordicBet Ligaen, men Bardhec Bytyqi bliver i 2. division.

Kantspilleren skifter nemlig til Middelfart, hvor han har skrevet en toårig aftale.

- Bardhec har været lidt af en ønskespiller for os her i sommeren, og jeg er naturligvis meget glad for, at det lykkedes at få ham til Middelfart.

- Vi har mødt Bardhec mange gange som modstander, og med sit lave tyngdepunkt og glidende løb med bolden har han hver gang været en udfordring for os. 

- Efter et år i Esbjerg med knap så meget spilletid er Bardhec sulten efter at vise sig frem igen, og vi har store forventninger til, at han skal være med til at gøre en forskel for os i 2. division, udtaler sportschef Søren Godskesen.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Middelfart henter ønskespiller i Esbjerg
Foto: Middelfart

Aftalen i Esbjerg er blevet ophævet et halvt år før tid.

- Bardhec Bytyqi kom til EfB på et vanskeligt tidspunkt rent sportsligt, men fik sig trods alt spillet ind omkring holdet i perioder, hvor det også er gået godt.

- Men da udsigten til fast spilletid synes lang i øjeblikket, har vi været åbne for, at Bardhec kan søge videre i karrieren nu. 

- Vi siger derfor tak for indsatserne i blåt og hvidt, og ønsker Bardhec Bytyqi held og lykke med det næste step, siger EfB-direktør Jens Hammer.

27-årige Bardhec Bytyqi står noteret for 50 kampe og tre mål for Esbjerg.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 1. runde

FT

EFB

1 - 2

OB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce