2026-01-03 19:02:26

Trods tidligt chok: Senegal klarede sig videre

Det var langt fra kønt hele vejen igennem, men Senegal er videre til kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations efter en 3-1-sejr over upåagtede Sudan. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - ottendedelsfinale

FT

SEN

3 - 1

SUD

6'
01
Aamir Abdallah
Mål
29'
11
Pape Gueye
Mål
45'
21
Pape Gueye
Mål
77'
31
Ibrahim Mbaye
Mål

Senegal var lørdag eftermiddag storfavoritter i ottendedelsfinalerne ved Africa Cup of Nations. 

Modstanderen var upåagtede Sudan, som dog højst overraskende kom foran blot seks minutter inde i kampen med lidt af en perle. 

Aamir Abdallah curlede en lækker afslutning op i lange hjørne fra kanten af feltet, og så skulle Senegal til at tage sig sammen. 

Akkurat som uret havde rundet en halv times spil, kom så den forventelige udligning, og det var med Pape Gueye som afsender. 

Midtbanespilleren blev fundet af Sadio Mané og kunne efterfølgende smække en flad afslutning i nettet med venstreskøjten. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Africa Cup of Nations -Trods tidligt chok: Senegal klarede sig videre
Foto: Abdel Majid Bziouat/AFP/Ritzau Scanpix

Senegal havde nu fundet momentum og fik da også netmaskerne til at blafre på ny efter 43 minutters spil, hvor Ismaïla Sarr dog stod klart offside, da han knaldede bolden ind. 

Det gjorde imidlertid ikke så meget, for Pape Gueye gjorde sin egen kunst efter i første halvlegs tillægstid med endnu et glimrende drøn fra kanten af feltet, og så kunne Senegal alligevel gå til pause med en 2-1-føring. 

Denne blev øget til 3-1 et kvarter før tid, hvor det 17-årige PSG-talent Ibrahim Mbaye stak afsted i dybden og var sikkerheden selv i én-mod-én-duellen foran Sudan-keeper Monged Elneel.

Flere kasser blev det ikke til i opgøret, og dermed er Senegal rimelig sikkert klar til kvartfinalerne ved Africa Cup of Nations.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - ottendedelsfinale

FT

SEN

3 - 1

SUD

6'
01
Aamir Abdallah
Mål
29'
11
Pape Gueye
Mål
45'
21
Pape Gueye
Mål
77'
31
Ibrahim Mbaye
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce