2026-07-22 10:25:52

Tumult efter AGF-brag: Politiet måtte adskille fans

Østjyllands Politi oplyser til Bold, at de et par gange måtte skride ind mellem AGF- og Lech Poznan-fans. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

lørdag 25. jul

AGF

vs

BIF

AGF har ryggen mod muren i Champions League-kvalifikationen efter 1-4-nederlaget til Lech Poznan.

Med sig på tribunen i Randers havde den polske klub omkring 500 fans, og allerede inden kampen slog Østjyllands Politi fast, at de var forbedret på indrykket af polakkerne.

Bold har efter tirsdagens kamp været i kontakt med politikredsen, som beretter om et forholdsvist roligt forløb - udover et par hændelser, hvor de danske og polske fans måtte adskilles.

- Vi var til stede med en del mandskab både før, under og efter kampen. Før kampen havde vi meget få ting med politibriller, og fanwalk blev afviklet i god ro og orden.

 - Vi havde en enkelt episode omkring parkeringspladserne på Viborgvej, hvor mange af de polske fans var parkeret. Her opstod der på et tidspunkt tumult, og vi måtte sætte ind med vores MIK-delinger for at få alle skilt ad og ro på situationen. 

- Heldigvis var vi til stede med det rette mandskab, så der var forholdsvist hurtigt styr på situationen, lyder det i et skrifteligt svar.

Artiklen fortsætter efter billedet

 CL-kval -Tumult efter AGF-brag: Politiet måtte adskille fans
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

MIK-delinger er politifolk, der indsættes i forbindelse med voldsomme optøjer ved fx fodboldkampe eller demonstrationer.

Politikredsen oplyser videre, at de løbet af natten var til stede i bylivet i Aarhus. 

- Vi har to gange måttet stille os imellem grupper af fans, som råbte til hinanden, for at dæmpe gemytterne, men der var ikke noget der udviklede sig til mere.

På de sociale medier florerer der en video af et overfald på Viborgvej.

- Vi har endnu ikke modtaget anmeldelser fra nogen, som skulle være blevet overfaldet, lyder det.

Returkampen spilles på onsdag klokken 19.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

lørdag 25. jul

AGF

vs

BIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce