


- Normalt ville det være straffespark og et rødt kort. To gule kort er et rødt,
FC Barcelonas cheftræner Hansi Flick er ikke i tvivl. Hans mandskab blev snydt for et straffespark i Champions League-kampen mod Atletico Madrid.
Episoden opstod kort efter pausen, da Atletico-keeper Juan Musso spillede bolden ud til Marc Pubill - som tog den til sig med hånden.
Ifølge Hansi Flick var spillet allerede sat i gang, og derfor burde situationen have haft store konsekvenser: Et andet gult kort til Pubill og et straffespark til Barcelona.
Det mente dommeren ikke - og det gør Atletico Madrid-træner Diego Simeone bestemt heller ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis Pubill og dommeren vurderede, at spillet ikke var sat i gang, er det en rimelig vurdering. Derefter kan man altid finde og diskutere alle de situationer, man vil, sagde han ifølge Football Espana.
Heller ikke Atletico-spilleren Giuliano Simeone er i tvivl.
- Straffespark og rødt kort til Pubill? Aldrig, efter min mening. Musso gav ham bolden, som han altid gør, lød det.
Du kan se situationen øverst i videoen i denne artikel.
Atletico Madrid vandt opgøret 2-0.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Barcelona
Atletico Madrid
Champions League





























