

Champions Leagues ligaspil blev tirsdag aften sparket i gang, da Arsenal gæstede Athletic Club.
Danske Christian Nørgaard var for første gang i Arsenals trup, men han startede opgøret på bænken.
Fra sidelinjen var han i første halvleg vidne til lidt af en ørkenvandring. Arsenal-angriberen Viktor Gyökeres havde den bedste mulighed, men svenskeren sendte bolden lige forbi stolpen efter et farligt indlæg.
Efter pausen blev spillet bedre, og Arsenal satte sig på tingene.
Knap 20 minutter før tid blev Gabriel Martinelli sendt på banen for Arsenal, og det skulle hurtigt vise sig at være en god beslutning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mindre end et minut senere sparkede brasilianeren bolden i nettet efter en perfekt bold i dybden, hvor han endte med at få en friløber.
Kort før tid blev opgøret lukket, da indskiftede Leandro Trossard scorede til slutresultatet 2-0. Belgieren blev sat op til sin scoring af Martinelli.
I tillægstiden blev Christian Nørgaard sendt på banen til sin debut for Arsenal.
2-0-sejren betyder, at Arsenal kom fra land med tre point i Champions Leagues ligaspil.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Arsenal
Athletic Club
Champions League



































