Torsdag formiddag udsendte den europæiske domstol en pressemeddelelse med advokatvurderingen af European Super League Companys klage.
Projektets tilbageværende medlemmer, Barcelona, Real Madrid og Juventus, klagede til domstolen, efter at UEFA og FIFA truede med at udelukke spillere og klubber fra organisationernes turneringer.
Firmaet bag projektet, European Super League Company, indstillede derfor til den europæiske domstol, at det skulle afgøres, hvorvidt UEFA og FIFA havde autoritet til at sanktionere på den måde.
Advokatens dom er så faldet i dag, hvor generaladvokat Athanasios Rantos' vurdering er blevet offentliggjort.
- Mens European Super League Company frit må starte deres egen, selvstændige turnering udenfor økosystemerne i UEFA og FIFA, kan den ikke fortsætte med at deltage i fodboldturneringer arrangeret af FIFA eller UEFA uden tilladelse fra dem, lyder dommen fra generaladvokat ved den europæiske domstol, Athanasios Rantos.
Hvis den europæiske domstol følger advokatanbefalingen betyder det i korte træk, at Super League-projektet ikke kan søsættes uden store konsekvenser for de involverede klubber og deres spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spillere som Karim Benzema, Vinicius Jr., Robert Lewandowski, Pedri og Dusan Vlahovic vil kunne udelukkes fra at spille Champions League, og de vil også risikere at blive udelukket fra at repræsentere deres landshold.
Advokatens vurdering indeholder fire hovedpunkter, som ligger til grund for den endelige dom.
- 1. FIFA og UEFA's regler, hvorunder nye konkurrencer er underlagt godkendelse, er forenelig med EU's konkurrencelov.
- 2. EU's konkurrencelov forhindrer ikke FIFA, UEFA, deres medlemslande eller nationale forbund i at true eller sanktionere mod klubber, associeret med førnævnte forbund, når disse klubber deltager i et projekt, der sætter en ny turnering op, som ville risikere at underminere målene, der efterfølges af forbundene.
- 3. EU's konkurrenceregler udelukker ikke restriktionerne i FIFA's vedtægt om eksklusive marketingsrettigheder i forbindelse med turneringer organiseret af FIFA og UEFA.
- 4. EU-lovgivningen udelukker ikke FIFA og UEFA's vedtægter, som foreskriver, at opsættelsen af en ny paneuropæisk klub-konkurrence altid er med forbehold for forhåndsgodkendelse.
European Super League Company har ikke kommenteret på advokatvurderingen endnu.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
Barcelona
Juventus
Champions League



























