



Bayern München er klar til ottendedelsfinalerne i Champions League.
Det står klart, efter sydtyskerne onsdag aften vandt med 2-0 over de forsvarende belgiske mestre Union St. Gilloise.
Efter en målløs første halvleg, hvor Manuel Neuer faktisk havde reddet værterne fra Bayern, begyndte netmaskerne at blafre efter pausen.
Syv minutter inde i anden halvleg sendte Michael Olise et hjørnespark i feltet, hvor Harry Kane stod klar ved forreste stolpe og scorede til 1-0.
Kort tid efter trak Kane et straffespark, som han selv tog sig af, og så stod der 2-0 til Bayern.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alt var dog ikke fryd og gammen for Bayern. Med en lille halv time tilbage af opgøret trak Min-Jae Kim sit andet gule kort, hvorfor tyskerne var en mand i undertal resten af kampen.
Bayern fik endnu et straffespark senere i kampen, men noget usædvanligt bankede Kane bolden på tværliggeren, og derfor sluttede det med en 2-0-sejr til tyskerne.
Sejren til Bayern betyder, at de nu har 18 point og fortsat indtager andenpladsen i Champions League. Vincent Kompanys tropper er derfor sikret en plads i top-8, der giver direkte adgang til ottendedelsfinalerne.
Union St. Gilloise har seks point og går ind til sidste runde på 31. pladsen. Du finder stillingen her.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
Bayern München
Union St.Gilloise
Champions League




































