Spilles der for mange kampe i moderne fodbold?
Ifølge den internationale spillerforening FIFPro og de europæiske ligaer er svaret ja, og derfor valgte man også i denne sommer at pudse EU på FIFA.
Siden har der været bred opbakning for prominente fodboldnavne, hvor senest Kevin De Bruyne var ude og kritisere den øgede mængde kampe som følge af det nye klub-VM, der løber af stablen med 32 hold næste sommer i USA.
Nogle af dem, der dog nyder godt af flere kampe, er tv-stationer, som kan stopfodre seerne med fodbold nærmest dagligt efterhånden.
En af disse er den tidligere Arsenal-legende Thierry Henry en del af, da han er ekspert for CBS, der viser Champions League i USA.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ved et reklamefremstød for dækningen i det amerikanske er Henry dog gået til angreb på kampkalenderen, selv om det kommer franskmandens arbejdsgiver til gode.
- Som ekspert elsker jeg det. Men som tidligere spiller og som træner er det for mange kampe.
- Bellingham er allerede skadet. Det er svært at spille en sæson og så tage til EM, komme tilbage og så spille for landsholdet igen. Kampe til højre og venstre og så en FIFA-klubturnering i slutningen af sæsonen.
- Så meget, som jeg gerne vil se AC Milan mod Liverpool, og jeg gerne vil se Manchester City mod Inter, så vil jeg også gerne se de bedste spillere på banen, der er i stand til at præstere, når de kan. Det er også en del af produktet; at have de bedste spillere på banen, som stadig kan præstere hele tiden.
- Så ja, det er fantastisk for os, men hvis jeg var træner, ved jeg ikke, om jeg ville have fundet det fantastisk. Der er mange kampe, siger Arsenal-legenden ved at reklamefremstødet ifølge The Atheltic.
Thierry Henry nævner blandt andet, at det især er klub-VM og Nations League, som ifølge ham er 'fyld' i kalenderen.
Spørger man den netop afgåede franske U21-landstræner er det derimod udelukkende et plus med flere Champions League-kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Champions League































