FC København får onsdag aften besøg af Kairat Almaty i Champions Leagues ligaspil.
Kairat Almaty har vundet mesterskabet i Kasakhstan de seneste to år, men i Danmark er gæsterne formentlig et ret ubeskrevet blad.
På pressemødet forud for kampen udtrykte FCK-træner Jacob Neestrup dog stor respekt for den kommende modstander:
- Det er et rigtig godt hold, de spiller med stor aggressivitet, er gode i presspillet og er fysisk stærke.
Ifølge Neestrup har Kairat Almaty stor kvalitet fremme i angrebet.
Artiklen fortsætter efter billedet

FCK-træneren fremhæver 17-årige Dastan Satpaev, som netop er blevet nummer to på topscorerlisten i Kasakhstan med 14 mål.
Stortalentet er allerede kasakhisk A-landsholdsspiller og skifter i 2026 til Premier League-klubben Chelsea, når han fylder 18 år til august.
- De har nogle rigtig, rigtig dygtige spillere fremme i banen. Satpaev er en top, top, topspiller. Jeg ser virkelig frem til at møde den unge knægt. De har også Edmilson og Jorginho oppe foran, udtaler Neestrup.
Kairat Almatys vej til gruppespillet fortjener stor respekt, mener FCK-træneren.
- De slog Celtic flot ud af kvalifikationen, og jeg har stor, stor respekt for holdene i Champions League, når man tænker på deres lange vej med op til flere kvalifikationsrunder.
- Det er et godt hold, men vi kommer til at gå efter vores første sejr i ligaspillet, udtalte Neestrup på et pressemøde.
Opgøret mellem FC København og Kairat Almaty spilles onsdag aften klokken 18.45 i Parken. Du kan følge kampen live i tekst på Bold.
Du finder FCK's trup til opgøret her.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FC København
Kairat Almaty
Champions League







































