Det har ikke været en dans på roser for Henrik Meister i Pisa.
Fire mål i 45 kampe er det blevet til for danskeren.
Nu ser det ud til, at han skal prøve lykken andetsteds.
Den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio skriver nemlig onsdag, at den 22-årige dansker nærmer sig et skifte til engelske Derby County, der aktuelt befinder sig i Championship.
Aftalen omfatter en låneaftale, hvor den engelske klub også har fået en købsoption med i handlen, forlyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Henrik Meisters vej til udlandet er sket med raketfart.
Efter blot seksten kampe for FA2000 blev danskeren hentet af Norske Sarpsborg. Her leverede han ti mål i 25 kampe, hvilket var nok til at tiltrække interesse fra Rennes i Frankrig.
Det blev ikke den helt store succes i Frankrig, og det har det heller ikke været siden skiftet til Pisa.
Nu ligner det, at han skal forsøge at etablere sig i endnu en ny liga, hvis han bliver hentet af Derby County.

Derby
Pisa
Championship



























