Wrexham er efter sigende på jagt efter forstærkning til midtbanen.
I hvert fald mener L’Équipe at vide, at Championship-oprykkerne har set sig varm på walisiske Jordan James, som siden sommeren 2024 har været at finde i Rennes.
Interessen skulle være så konkret, at de to klubber lige nu forhandler om den 21-årige midtbanemand.
Prisen skulle være på omkring fem millioner euro – svarende til 37 millioner danske kroner.
Parma skulle ligeledes lure på Jordan James, skriver L’Équipe desuden.
Waliseren har kontrakt med Ligue 1-klubben frem til sommeren 2028 og står i skrivende stund noteret for 25 optrædener.

Rennes
Wrexham
Championship


































