2025-03-26 21:54:28

Agent går i kødet på Canada: Tvang skadet Davies i kamp

Alphonso Davies' agent Nedal Huoseh klandrer Canadas trænerstab for at have presset hans klient til at spille i en risikabel tilstand mod USA. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

FT

BMU

3 - 2

STP

17'
10
Harry Kane
Mål
27'
11
Elias Saad
Mål
53'
21
Leroy Sané
Mål
71'
31
Leroy Sané
Mål
90'
32
Lars Ritzka
Mål

Canadas landskamp mod USA har fået et kedeligt efterspil. 

Efter bare 12 minutters spil måtte nationens anfører Alphonso Davies udgå med det, der har vist sig at være en alvorlig knæskade, og det får nu stjernespillerens agent til at rette hård kritik af den canadiske landsholdsstab.

I et interview med mediet OneSoccer hævder agenten, Nedal Huoseh, at Davies blev presset til at spille kampen mod USA, selv om han ikke følte sig 100 procent klar.

- Jeg er meget skuffet. Alphonso følte sig ikke på 100 procent efter Mexico-kampen, og planen var derfor, at han ikke skulle starte inde imod USA. 

- Lørdag aften var forventningen, at han ikke ville være i startelleveren, men med sin status som anfører føler jeg, at han blev presset til at starte kampen af landstræneren (Jesse Marsch, red.).

- Alphonso er ikke typen, der siger nej i de momenter. Han endte med at spille og se, hvad der skete. 

Artiklen fortsætter efter billedet

CONCACAF Nations League 1 -Agent går i kødet på Canada: Tvang skadet Davies i kamp
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

- Canadisk fodbold er nødt til at gøre et bedre stykke arbejde i forhold til at passe på spillerne, siger agenten, som føler sig tryg ved, at Davies nu er tilbage i Bayern München. 

- Det er en stab i verdensklasse, der tager sig af ham. Vi regner med, at han skal opereres inden for det næse døgn, afslutter Nedal Huoseh. 

Afviser tvang
Efter agentens opsigtsvækkende udtalelser har ESPN foreholdt påstanden om tvang fra landstræneren for det canadiske fodboldforbund, der på det kraftigste afviser, at det skulle have fundet sted.

- Canadas trænere og erfarne fysiske stab er fuldt ud professionelle og har altid prioriteret spillernes sikkerhed og velbefindende før alt andet. Påstande om andet er usande, lyder det i et statement til ESPN. 

Bayern München bekræftede tidligere på onsdagen, at det er en korsbåndsskade, som Davies har pådraget sig.

Han ventes derfor ude i adskillige måneder.

Canada vandt kampen mod USA med 2-1.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 27. runde

FT

BMU

3 - 2

STP

17'
10
Harry Kane
Mål
27'
11
Elias Saad
Mål
53'
21
Leroy Sané
Mål
71'
31
Leroy Sané
Mål
90'
32
Lars Ritzka
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce