2025-08-28 22:00:14

5 i fokus: Det blev en dyr aften, Pentz

Brøndby lavede dyre fejl, der kostede Conference League-ligaspillet på en aften, hvor opbakningen var magisk og spillerne nægtede at give op.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

BIF

2 - 3

STR

Brøndby er færdige i Europa, før det for alvor blev sjovt.

På tærsklen til Conference League-ligaspillet tabte Brøndby 2-3 til Strasbourg og nåede derfor målet.

Det blev en sort aften for Patrick Pentz i Brøndby-målet.

Østrigeren var direkte impliceret i alle tre franske scoringer.

Der kommer ingen nedjustering fra Brøndby oven på det manglende ligaspil i Conference League. På trods af, at klubben havde budgetteret med ligaspillet, havde klubben også en udmelding, der gik fra minus 40 til plus 20 mio. kr.

Med det manglende ligaspil kommer Brøndby nu tættere minus 40 mio. kr. for regnskabsåret.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen:

Pentz - helt ved siden af sig selv
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -5 i fokus: Det blev en dyr aften, Pentz
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvad skete der lige der, Pentz?

Puha for en aften for østrigeren. Patrick Pentz har leveret mange store kampe for Brøndby.  Senest i det første opgør i Strasbourg for én uge siden. Men i returkampen kostede han dyrt.

Den østrigske landsholdskeeper var involveret i begge franske scoringer før pausen. Ved 0-1 målet tøvede han med at komme ud. Ved 0-2 scoringen røg bolden under ham. Det var et drop.

Han var bestemt heller ikke uskyldig ved den tredje scoring, hvor han læste afslutningen helt forkert.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Høgsberg leverede
Spiller fra udeholdet i fokus

Med landstræner Brian Riemer som observatør på tribunen, leverede Lucas Høgsberg en godkendt præstation i bagkæden hos Strasbourg.

Landsholdsspilleren var tilbage på Strasbourg-mandskabet efter at have siddet ude med en skade de seneste to kampe.

Han gjorde ikke tingene vanskeligere end nødvendigt. Der var intet spektakulært i præstationen. Den var mere solid og sikker.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Sydsiden kan noget særligt
Fans i fokus

’Når vi går i seng, drømmer vi os tilbage til de gode gamle dage’.

Sydsiden leverer. Og det gør de i stor stil. Den opbakning var på et højt, højt niveau. Det var i sandhed ikke deres skyld, at Brøndby ikke klarede den franske forhindring på vejen mod ligaspillet.

Brøndby Stadion kan noget særligt, noget helt specielt, når der kommer en fælles harmoni mellem tribunerne. Det er på en gang imponerende og unikt.

De stod også bag spillerne i perioden, hvor de var nede 0-2 og 1-3. De svigtede på intet tidspunkt.

Scorede på næsten det hele
Statistik i fokus

Strasbourg skulle bare ramme målet, så var der en rigtig god chance for scoring.

På en aften, hvor Patrick Pentz var sårbar overfor skud på mål, havde franskmændene altså blot fire afslutninger inden for målrammen. Men de tre gik i mål.

Det blev en sort aften for den østrigske landsholdskeeper, der normalt leverer på et højt, stabilt niveau. Men det var en præstation uden sidestykke, han leverede, da Brøndby røg ud.

De blev for overmodige, Birk
Træner i fokus

Frederik Birk havde talt meget om, hvor vigtigt det var at være kompakte. Ikke at miste organisationen og overlade for meget initiativ til Strasbourg.

Det var, hvad der skete ved det første mål, hvor Brøndby kom i ubalance og ikke var ordentlig afstemt.

Den tredje scoring var også et eksempel på, hvad Brøndby ikke skulle gøre. De åbnede banen for en hurtig omstilling med alt for dårlige tilbageløb.

Han kan glæde sig over spillernes vilje, fight og indstilling. Det kan han ikke sætte en finger på.

Som cheftræner kan Frederik Birk nu se tilbage på afgørende kampe i pokalsemifinalen mod Silkeborg og mod Strasbourg, hvor hans hold ikke har stået distancen. Det giver stof til eftertanke. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

BIF

2 - 3

STR

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce