2025-08-14 19:54:16

5 i fokus: Thomasbergs taktiske træk sendte FCM videre

FC Midtjylland slog uden problemer Fredrikstad med 2-0 i Europa League-kvalifikationskampen. De møder KuPs i playoff-runden af den europæiske turnering. Her er Bolds fokuspunkter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på MCH Arena
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

VB

0 - 2

FCM

FC Midtjylland cruisede videre i Europa League-kvalifikationen, hvor de torsdag aften slog Fredrikstad med 2-0.

Anfører Mads Bech Sørensen og backen Paulinho leverede kasserne, da de tamme nordmænd blev sendt ud af tredje kvalrunde.

De to FCM-spillere markerede Thomas Thomasbergs taktiske genistreger, da han til opgøret havde skiftet seks mand.

Det var godt og sikkert fra midtjydernes cheftræner.

Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -5 i fokus: Thomasbergs taktiske træk sendte FCM videre
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kaptajnen satte retningen
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Dosering eller ej i seneste Superliga-runde: Mads Bech Sørensen leverede en defensiv påtale til sin cheftræner med aftenens præstation. Anføreren, der var ude af startopstillingen i weekenden mod FC Fredericia, dirigerede ikke blot spillet fra den defensive akse. Han ledte holdet med lange indkast og fik også prikket hul på bylden med et mål efter hjørnespark. Mads Bech understregede, at selvom Martin Erlic med Serie A-erfaring er kommet til klubben, så er det ham, der går forrest, når det gælder.

Oskar alene i verden
Spiller fra udeholdet i fokus

1 mod 11. Sådan føltes det at se Fredrikstads præstation i Herning. Den danske midtbanespiller, Oskar Øhlenschlæger, prøvede og prøvede – uden held. Fredrikstad-spillerne kom ud til kampen med et særdeles defensivt udtryk, og når Øhlenschlæger forsøgte at kreere offensive aktioner, var det uden den store opbakning fra holdkammeraterne. Der var ikke meget at komme efter, heller ikke i anden halvleg for Oskar Øhlenschlæger. Efter 57 minutter fik han fyraften og kunne se sine holdkammerater lide på grønsværen fra udskiftningsbænken. 

Så lykkedes det!
Statistik i fokus

I de seneste seks kampe i Europa League har FCM indkasseret mål. Det blev der ændret på torsdag aften, hvor de for første gang siden 23. januar holdt clean sheet i en europæisk kamp. Alle kampe har været spillet i Europa League med den største snitter mod spanske Real Sociedad, som de i foråret tabte 5-2 mod. Det er en statistik, som midtjyderne kan overføre til Superligaen, da de efter fire runder har indkasseret otte mål. Kun i AGF-kampen formåede de at holde nullet.  

Tænding på tribunerne
Fans i fokus

I modsætning til spillet på banen så holdt både hjemme- og udebanefansene et højt niveau. Selv efter midtjydernes to scoringer var der høj volume fra de 600 fremmødte norske fans. Hvis der skal vælges en Man of the match fra udeholdet, så vil det være mest fair at give Fredrikstads fans hæderen. På den anden tribune var der ligeledes smæk på, og Hedens Drenge viste europæisk topform. 

Posen blev rystet
Træner i fokus

Thomas Thomasberg havde rystet posen godt og grundigt til aftenens kamp. Med seks ændringer til opgøret var det ikke blot spørgsmål om dosering af spillere i et tæt kampprogram. Det var i høj grad et udtryk for den markante skuffelse, midtjyderne led i weekendens 3-3-duel mod oprykningsholdet FC Fredericia. Cheftrænerens taktiske træk viste sig ganske enkelt for at være afgørende for FCM’s avancement til playoff-runde. Paulinho og Mads Bech var tilbage i startopstillingen, som de kvitterede med to scoringer. Det var både en defensiv og offensiv genistreg af ulvenes leder. Tamme Fredrikstad kom aldrig til fadet efter en organiseret og stabil indsats fra hjemmeholdet - alt sammen orkestreret af manden på sidelinjen for FCM.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

VB

0 - 2

FCM

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce