2025-08-20 14:53:35

Strasbourg-back fnyser: Brøndby må tænke hvad de vil

Strasbourg-backen Samuel Amo-Ameyaw giver ikke meget for Noah Narteys strategi om at frustrere og tirre det franske mandskab. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Strasbourg
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

STR

0 - 0

BIF

- De franskmænd plejer at være lidt arrogante. De er lidt halvarrogante, så hvis vi går ind og prikker lidt til dem, så skal de nok blive fornærmede. 

Noah Nartey holdt sig ikke tilbage, da han tirsdag postulerede, at Brøndby kan drage fordel af at tirre Strasbourg i den vigtige playoffkamp i Conference League-kvalifikationen. 

Den kreative midtbanespiller hæftede sig ved, at det gav pote for U21-landsholdet i opgøret mod Frankrig under sommerens EM-slutrunde, men torsdag skal han ikke regne med en gentagelse. 

I hvert fald ikke ifølge Strasbourg-backen Samuel Amo-Ameyaw. 

For da Bold foreholder ham Narteys udtalelser på onsdagens pressemøde i Frankrig, indleder han med et fnys. 

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Strasbourg-back fnyser: Brøndby må tænke hvad de vil
Foto: Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix

- Brøndby må tænke, hvad de vil og have deres egne strategier og tanker siger den 19-årige englænder og fortsætter. 

- Jeg er sikker på, at det ikke kun gælder dem. Der er andre hold, der tænker det samme, siger han. 

Én ting er dog sikkert for Samuel Amo-Ameyaw.

- Vi kommer ikke til at ændre noget som helst. Vi går til kampen med samme forberedelse, som vi altid har, og forhåbentlig giver det pote i morgen, afslutter han. 

Opgøret mellem Strasbourg og Brøndby spilles torsdag aften klokken 20.00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

STR

0 - 0

BIF

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce