En særdeles ubehagelig nyhed har ramt Rapid Wien.
Før årets sidste kamp mod FC København meddeler den østrigske klub, at angriberen Guido Burgstaller er kommet alvorligt til skade efter et brutalt overfald.
På klubbens hjemmeside lyder det:
- Guido Burgstaller har været offer for et overfald i weekenden og har pådraget sig alvorlige hovedskader. Han blev angrebet af en ukendt mand i centrum af Wien og fik kraniebrud efter et fald som følge af et brutalt slag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Burgstaller blev hastet til hospitalet i Wien, hvor han skal være de næste dage, og det ligger fast, at han ikke er i stand til at arbejde i adskillige måneder, skriver Rapid Wien.
Den 35-årige østriger, der tidligere har været i blandt andet Cardiff, Schalke og St. Pauli, har scoret otte mål og leveret seks oplæg i denne sæson.
FC København og Rapid Wien mødes i Conference League på torsdag.
Wir sind sprachlos und zutiefst betroffen. Guido #Burgstaller wurde in der Nacht auf Samstag Opfer eines körperlichen Angriffs. Die ganze Rapid-Familie steht dir bei, Burgi! 💚▶️ https://t.co/txWCLNkRCA#SCR2024 pic.twitter.com/oIMaon9pyF
— SK Rapid (@skrapid) December 16, 2024

FC København
Rapid Wien
Conference League


































