Valdemar Lund var eneste dansker med fra start for Molde, da de tog i mod Shamrock Rovers fra Irland i første opgør af Conference Leagues playoff.
Frederik Ihler og Mads Enggård startede kampen på bænken.
Mod første halvlegs slutning blev netop danske Valdemar Lund særdeles uheldigt impliceret for Molde.
Efter et Molde-angreb blev nordmændene fanget langt frem på banen, og irerne slog kontra.
Danskeren blev isoleret på egen banehalvdel med blot 16-årige Michael Noonan, der tog et træk forbi danskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Valdemar Lund nedlagde Noonan som sidste mand, og det takserede dommeren til en udvisning.
Den purunge Michael Noonan skulle også ende med at blive Moldes bøddel, da han straffede et koks i Molde-forsvaret og scorede til 1-0.
Den 16-årige irers scoring blev afgørende, da der ikke faldt yderligere scoringer.
Molde skal til Irland om en uge, hvor der er returopgør i kampen om en plads videre i Conference League.

Molde
Shamrock Rovers
Conference League































