FC København har vundet det danske U19-mesterskab.
Det står klart, efter de unge løver lørdag vandt med 5-1 over FC Midtjylland.
Netop FCM har vundet den danske U19-liga de tre seneste år, men lørdag formåede hovedstadsklubben altså at bryde midtjydernes dominans.
FCM havde dog selv udspillet sin rolle i guldkampen for længe siden.
I stedet var det kun FC Nordsjælland, som havde mulighed for at gå forbi FCK i tabellen, men det er ikke længere muligt.
FCK har 60 point og har spillet sin sidste kamp denne sæsons udgave af den danske U19-liga.
FCN har to kampe i hånden, men er nu syv point efter FCK, hvorfor Farum-klubben må tage til takke med andenpladsen.
U19 er danske mestre efter 5-1 over FC Midtjylland på mål af Sheikh Jaw (2), Henrik Haraldsen, David Boison og Mustapha Nyassi 🥇#fcklive pic.twitter.com/IG6dyR8mLx
— F.C. København (@FCKobenhavn) May 23, 2026


FC Nordsjælland U19
FC København U19
FC Midtjylland U19
U19 Ligaen
































