2024-05-29 17:16:04

Politiet efterforsker slagsmål efter U19-finale

Østjyllands Politi bekræfter over for B.T., at man efterforsker et slagsmål mellem to fangrupperinger efter finalen i DBU Jylland Pokalturneringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter finalen i DBU Jylland Pokalturneringen mellem Randers Freja FC og AGF's U19-mandskaber, udbrød der et slagsmål mellem to fangrupperinger foran Cepheus Park, hvor opgøret blev afviklet og endte med en 2-1-sejr til aarhusianerne. 

Det bekræfter kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen over for B.T.

- Vi var der ikke, da slagsmålet brød ud, så da vi kom til, var grupperingerne gået hver til sit. Men vi vil ikke finde os i, at nogen slås på åben gade. Så vi efterforsker for at se, om man kan identificere folk, der var med til det her, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter billedet

U19 Ligaen -Politiet efterforsker slagsmål efter U19-finale
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Kampafvikleren hos Randers FC, Jesper Hansen, fortæller endvidere til mediet, at han er ærgerlig over, at en festlig pokalfinale fik sådan et efterspil.

AGF's store forsvarstalent Luka Callø, der har fået sit gennembrud for seniorerne i denne sæson, var med i kampen, der altså endte med, at gæsterne kunne juble højest.

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce