


Al Ahly og Jess Thorup glippede guldet.
Det står klart efter sidste spillerunde i den egyptiske liga, hvor tre hold inden sidste spilledag havde muligheden for at ende på førstepladsen.
Danskeren har haft en voldsom uge med en indlæggelse efter et ildebefindende. Han blev tirsdag udskrevet.
Onsdag håbede Thorup på en lykkelig aften med Al Ahly, men sådan blev det ikke, da gulddrømmen brast efter 90 minutter.
Kravet var tre point inden opgøret mod Al Masry for at holde gulddrømmen i live, mens både Zamalek og Pyramides skulle tabe deres kampe.
Missionen lykkedes for Thorup og co., men da både Zamalek og Pyramides vandt deres opgør, endte Al Ahly som nummer tre.
Thorups tropper fik en god start på opgøret, da de efter to minutter bragte sig foran 1-0. Trezeguet sparkede bolden i mål efter et hjørnespark.
Kort inden pausen blev Al Ahly reduceret til ti mand, da Yassin Marei fik direkte rødt kort.
Få minutter før slutfløjt udbyggede Trezeguet føringen til 2-0 på et straffespark, hvilket blev kampens slutresultat.
Zamalek vandt samtidig 1-0 over Ceramica Cleopatra og sikrede dermed det egyptiske mesterskab.
Pyramids tager andenpladsen efter en 2-1-sejr over Smouha.
Se stillingen her.



Al Ahly SC
Al Masry
1. Division


































