



Så kom England i gang ved sommerens EM-slutrunde.
Den forsvarende vinder indledte EM med at tabe til Frankrig, men Sarina Wiegmans hold kom i den grad tilbage på sporet.
Det gik ud over Holland, som fik ørerne i den engelske maskine.
Den engelske fest i Zürich startede efter 22 minutter, da Lauren James driblede på kanten af feltet og bankede bolden ind i netmaskerne.
Sikke et mål af Chelsea-stjernen, men det blev bedre endnu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Georgia Stanway ville også lege med inden pausen, da hun et par meter uden for feltet ligeledes sendte et drøn afsted.
2-0 til England efter en første halvleg, hvor Holland på mange måder var tandløse.
Stjernen Vivianne Miedema var nærmest ikke til stede under kampen, men det kunne man ikke sige om Englands kvinder.
I anden halvleg gjorde Lauren James og Ella Toone det til henholdsvis 3-0 og 4-0, og dermed fik England sin første sejr.
Det betyder, at England faktisk topper gruppe D med tre point, som er samme antal som hollænderne.
Det kan blive lavet om senere denne onsdag, når Frankrig møder Wales. Frankrig kan med en sejr sætte sig på førstepladsen med seks point.

England (k)
Holland
EM 2025




































