



Onsdag aften stod den på kvartfinale ved kvinde-EM mellem Norge og Italien.
Første halvleg endte uden scoringer på trods af, at begge hold havde flere fine tilbud.
Fem minutter inde i anden halvleg bragte italienerne sig foran.
Sofie Cantore lagde en bold på tværs af det norske felt, som Cristiana Girelli satte en fod på og i kassen til 1-0.
Efter en times spil fik Norge tilkendt et straffespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det sparkede den norske superstjerne Ada Hegerberg forbi målet og stillingen var derfor fortsat 1-0 til Italien.
Hegerberg gjorde i det 65. minut skaden god igen, da hun blev sendt i dybden og lagde bolden ind i det italienske mål til 1-1.
I kampens 90. minut dukkede Girelli endnu engang op.
Denne gang stod hun fri bagerst i feltet, hvor hun kunne heade bolden i mål til slutresultatet 2-1 til Italien.
Italien skal i semifinalen møde vinderen af England og Sverige.


Norge
Italien
EM 2025


































