2025-07-11 23:23:00

Stine Ballisager klar til Bayern: Det er stort

Stine Ballisager glæder sig til at starte op i Bayern München, hvor hun skifter til fra Fiorentina. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Schweiz
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

Ti danskere har gennem tiden tørnet ud for Bayern Münchens herrehold. Flere af dem - Søren Lerby, Brian Laudrup og Johnny Hansen som profiler. 

På kvindesiden har der kun været to fra det ganske danske land forbi Bayern. 

Simone Boye spillede der i to og et halvt år, mens Pernille Harder siden sommeren 2023 har været blandt Bayerns stjerner. 

Når EM-slutrunden og sommerferien er forbi, får Harder selskab af Bayerns tredje dansker i historien. 

31-årige Stine Ballisager tager nemlig turen fra Fiorentina, og det er hun meget stolt af: 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM 2025 -Stine Ballisager klar til Bayern: Det er stort
Foto: Bayern München

- Det bliver virkelig spændende, siger Ballisager efterfulgt af et grin, der efterlader ingen tvivl om, at hun glæder sig:

Den danske landsholdsspiller fortsætter: 

- Der er mange helt vildt dygtige spillere i truppen, og der en kæmpe stab, som jeg glæder mig til at møde og få en hverdag med dem. 

- Jeg synes godt, at jeg kan mærke, det er et stort skifte. Men det er nok først, når jeg begynder i Bayern, at jeg for alvor kan fornemme det. 

- Både hvor stort presset er et sted som Bayern, men også glæden omkring at være en del af sådan en klub, siger Ballisager. 

Pernille Harder har naturligvis været med på råd: 

- Det har hun bestemt. Hun har fortalt om, hvordan det er i Bayern, og det har kun været positivt. 

- Det gælder hele vejen rundt - fra niveauet til fælleskabet i klubben, afslutter Ballisager, der har skrevet en toårig aftale med Bayern. 

Stine Ballisager har tidligere spillet for blandt andre VSK Aarhus, Vålerenga og Kansas City Current. 

31-årige Stine Ballisager nåede kun et halvt år i Fiorentina, da hun kom til klubben fra Kansas City Current i januar.

På landsholdet står hun noteret for 71 kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 3. runde

FT

POL

3 - 2

DAN

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce