Drømmen om EM lever.
Det danske U17-landshold satte tre vigtige point ind på EM-kvalifikationskontoen, da holdet slog Serbien med 1-0 lørdag eftermiddag.
FC Midtjylland-talentet Sofus Johannessen noterede sig for kampens enlige scoring, som han satte ind i det 11. minut efter oplæg fra midtbanespilleren Oliver Højer, der har sin daglige gang i FC København.
Sejren var enormt vigtig, idet U17-landsholdet spillede uafgjort i EM-kvalifikationens første kamp mod Tyrkiet.
Artiklen fortsætter efter billedet

De tre point betyder, at Danmark nu topper gruppe 6 ved Elite Round, som er den afgørende del af EM-kvalifikationen.
U17-landsholdet har fire point efter to kampe og kan således med stor sandsynlighed selv sikre EM-billetten i den sidste gruppekamp mod Georgien.
Kampen mellem Danmark og Georgien spilles på tirsdag klokken 14:00.

Serbien U17
EM U17 Kvalifikation
Danmark U17

































