


Det var en sejr direkte til glemmebogen for Danmark, da de tirsdag aften kun besejrede upåagtede San Marino med nød og næppe.
2-1 til gæsterne stod der efter 90 minutters spilletid, og det var ikke en spillemæssig indsats, der var værd at tale om.
1-0-skytten Rasmus Højlund, som lavede et flot mål af slagsen, brugte da heller ikke sin tid efter kampen til at tale om indsatsen.
Her var det snarere dommerens manglende linje overfor San Marino, der fyldte i interviewet med TV2 Sport:
- Jeg synes, det er ærgerligt, at kampen skal ende ud, som den gør. Jeg synes, der er mange tilfælde i kampen, hvor San Marino-spillerne kommer til at gå lidt for hårdt til mig og nogle af mine holdkammerater.
Artiklen fortsætter efter billedet

- De så lidt mig som en skydeskive i dag, som man også kan se til sidst. Jeg forstår italiensk, og jeg kan jo høre, at de snakker om, at de havde en idé om, at de skulle smadre mig.
- Du kan se tydeligt på billederne, at han havde en idé med det, og det var, at han lige skulle ind og markere på mig. Gult kort, synes jeg, er til grin.
Den danske målskytte blev bedt om at beskrive ryggens forfatning, og han var forsigtigt positiv:
- Ryggen har set bedre dage, men den virker til at være okay. Men igen - jeg er stadig lidt varm, så jeg kan ikke vide noget på forhånd. Jeg håber, at det bare er et slag.
Rasmus Højlund skal i aktion med Manchester United igen i den kommende weekend mod Sheffield United, såfremt slagen han pådrog sig ikke holder ham ude i længere tid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
San Marino
Danmark





































