2023-11-14 10:26:36

O'Riley har fodboldgal mormor: Hun er bare syg i hovedet

Matt O'Riley tænker ikke meget over Premier League-rygter, men det gør hans mormor i høj grad, selv om hun er 85 år gammel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 9. runde

FT

DAN

2 - 1

SVN

Matt O'Riley har gang i en forrygende sæson for Celtic.

Den 22-årige midtbanespiller har scoret seks mål og lavet fem oplæg i 12 kampe i den bedste skotske række, og det har vækket flere store klubbers interesse.

De flotte præstationer har også været nok til endnu en udtagelse for Danmark, og tirsdag var O'Riley til rådighed for den skrevne presse, hvor han blev spurgt ind til interessen.

Her var Celtic-danskeren dog hurtig til at rykke snakken hen på sin mormor, Lis, som følger ham i tykt og tyndt.

- Jeg prøver faktisk ikke at tænke så meget over det, men min mormor kigger på det, fordi hun kan godt lide at se på det. Hun er 85 år gammel, og hun ser hver kamp med Celtic.

- Hun har været på stadion før, men hun bor i Horsens, så hun ser bare kampene i fjernsynet, siger O'Riley.

Midtbanespilleren fortæller også, at hans mormor hører Celtic-podcast, og at interessen for hans karriere nærmest er gået over gevind for hende.

- Ja ja, hun hører mange. Jeg ved ikke, hvad hun laver. Hun er bare syg i hovedet, siger han med et stort grin og fortsætter.

- Hun er også på Twitter hver dag, og hun scroller, scroller og scroller. Hun er 85, og jeg kan ikke tåle det.

- Hun ved alt, og det er derfor hun stadigvæk lever. Hun bliver nødt til at køre videre for at følge med, lyder det fra O'Riley, der også siger, at hans mormor skriver på alle posts, som Celtic lægger ud på sociale medier.

Efterfølgende fortæller Celtic-danskeren dog, at han er glad for, at familien går op i hans karriere.

- Min mor og far kommer til hver kamp, så jeg har en tæt familie, og det hjælper, når man er fodboldspiller.

Debut vil være stort for hans mormor
Danmark skal fredag møde Slovenien i Parken, inden man senere møder Nordirland på udebane i EM-kvalifikationen.

Den 22-årige midtbanespiller har derfor to muligheder for at få debut for Danmark, og han fortæller, at det vil være enormt stort for hans mormor.

- Ja, selvfølgelig. Hun har ikke så meget tid tilbage, så det vil være dejligt, hvis jeg gør det, før hendes tid er forbi. Jeg håber, at jeg kommer til at spille, og jeg håber, at hun kommer til en kamp en dag. Det vil være sejt, fortæller midtbanespilleren.

Hans mormor kommer ikke til kampen mod Slovenien i Parken, da hun i øjeblikket har problemer med helbredet, fortæller O'Riley.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - 9. runde

FT

DAN

2 - 1

SVN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce