

Wolves fik en lang næse, mens Coventrys spillere og fans fik én på opleveren, da Championship-klubben lørdag vendte 1-2 til 3-2 i overtiden af FA Cup-kvartfinalen mellem de to klubber.
Da Haji Wright blev matchvinder med sit i mål i det tiende minuts overtid, fik følelserne frit løb hos Coventrys cheftræner Mark Robins, som jublede ind i hovedet på en bodldreng.
Den episode kommenterede Wolves' cheftræner på til pressemødet efter kampen.
- Drengen er virkelig ked af det, indledte Gary O'Neil, før han uddybede:
Artiklen fortsætter efter billedet

- At fejre op i hovedet på en ung dreng er ulækkert. Det var vigtigt at tale med Mark om det, for de er bare børn, der gør deres arbejde.
Coventrys Mark Robins har allerede undskyldt for sin upassende fejring, som blandt andet skyldtes, at bolddrengen havde trukket tid i slutningen af kampen.
- Jeg undskylder uforbeholdent. Jeg viser som regel ikke følelser, men efter han havde lagt bolden for fødderne af mig og gik væk smilende, jublede jeg foran ham.
Coventry kan få følgeskab af Leicester som andet Championship-mandskab i semifinalerne, hvis Mads Hermansen og co. besejrer Chelsea søndag.

Wolverhampton
Coventry
FA Cup































