




Onsdag aften dannede Stamford Bridge ramme om den første af to Carabao Cuo-semifinaler mellem Chelsea og Arsenal.
Her skulle der blot gå seks minutter, før gæsterne tog føringen og sikrede sig selv en perfekt start på lokalopgøret.
Som så mange gange før sendte Declan Rice et perfekt hjørnespark ind på bagerste stolpe, hvor Ben White helt umarkeret kunne stige til vejrs og pande kuglen i nettet til 1-0.
Kort inde i anden halvleg lykkedes Arsenal-mandskabet også med at fordoble føringen.
En noget uheldig Robert Sanchez formåede ikke at holde fast på bolden efter et fladt indlæg, og så kunne Viktor Gyökeres score et af karrierens letteste mål og gøre det til 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Garnacho stepper op
Det lignede dermed en stensikker sejr til Mikel Artetas tropper, men otte minutter senere blev spændingen bragt tilbage på Stamford Bridge.
Et indlæg havnede på bagerste stolpe, hvor indskiftede Alejandro Garnacho samlede bolden op, bankede den fladt ind i netmaskerne og reducerede.
Men Arsenal formåede hurtigt at slå tilbage og genetablere tomålsføringen, da Martin Zubimendi efter en fornem skudfinte sendte bolden i kassen til 3-1.
Chelsea og Garnacho i særdeles nægtede imidlertid at give op uden kamp.
Syv minutter før tid var argentineren først over en løs bold, som han resolut sparkede til første gang og reducere på ny.
Det blev dog ikke til flere scoringer på Stamford Bridge, hvor Arsenal vandt 3-2 og tog det første stik.

Chelsea
Arsenal
Carabao Cup






































