2026-01-22 20:55:13

5 i fokus: Av min arm! Det må ikke ske, FCM

Der var underholdning for alle pengene, da FC Midtjylland smed føringen i overtiden mod Brann i Europa League. Her får I Bolds fem fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Brann Stadion
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 7. runde

FT

BRA

3 - 3

FCM

4'
01
Martin Erlic
Mål
19'
11
Noah Holm
Mål
31'
12
Junior Brumado
Mål
68'
22
Emil Kornvig
Mål på straffe
70'
23
Martin Erlic
Mål
90'
33
Joachim Soltvedt
Mål på straffe

Ned med de arme!

Det må være lektien til FC Midtjylland, som torsdag aften dummede sig i sidste sekund i en hæsblæsende affære mod Brann i Europa League.

Midtjyderne var på vej mod en milepæl, men i stedet endte det i en fuser med Branns udligning til 3-3 efter endnu et straffespark på Brann Stadion.

Der var underholdning for alle pengene, da spillere, dommeren og fansene kom i fokus på Brann Stadion.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Sagde farvel med manér
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Emil Kornvig er så godt som solgt til Widzew Lodz i Polen og skal angiveligt til lægetjek fredag. Alligevel startede han inde for Brann.

Men hvis man troede, at Kornvig ville trække sig i duellerne, tog man slemt fejl. Danskeren gav sig 100 procent og forsøgte at slutte af med manér i Brann-trøjen.

Det gjorde Kornvig da også, da han udlignede for Brann på et straffespark.

243186
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

Ned med de arme!
Spiller fra udeholdet i fokus

FC Midtjylland var på vej en vigtig sejr og en milepæl i klubbens historie. Men i det allersidste sekund gik det galt.

Efter endnu et hjørnespark gik Mads Bech i luften for at heade bolden væk, men den endte i stedet med at ramme FCM-anføreren på armen.

Straffespark til Brann, som dermed kunne udligne til 3-3.

243196
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

Bech må aldrig have armen deroppe i sådan en situation, og det endte med at koste. Det var desuden også en arm på bolden, som gav det første straffespark til Brann.

Dødbolde alle vegne!
Statistik i fokus

To hjørnespark, og så var der mål til FC Midtjylland. Midtjyderne viste endnu engang, at de er blandt Europas bedste på dødbolde, og den flotte statistik fortsatte i Bergen takket være Martin Erlic, som to gange headede læderet i kassen.

243184
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

Meget atypisk indkasserede FCM så også et mål på et hjørnespark, mens man under opstarten ligeledes gjorde det på et frispark i en testkamp.

Norsk fanscene i hopla
Fans i fokus

Heja Brann! Heja Brann!

Det er til at mærke, at alle i Bergen har Brann i blodet. Gennem samtlige minutter skrålede alle nordmændene på Brann Stadion og skabte en utrolig stemning.

Den norske fanscene viste sig flot frem takket være Brann-tilhængerne, og det var som om, at FCM-spillerne også lagde mærke til det.

Hele stadion løftede sig, da Brann udlignede til 3-3. Spillerne skal derfor sende en stor tak til fansene, som bar dem frem i hele kampen.

243188
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

Tullberg fik ikke sin vilje
Træner i fokus

Mike Tullberg valgte at vende hjem til Danmark på grund af FC Midtjyllands ambitioner, men han slog fast på pressemødet, at midtjyderne er nødt til at 'show it - not tell it'.

Tullberg fik dog ikke sin vilje, da FC Midtjylland dummede sig mod Brann, da man smed sejren hele i overtiden. I flere aktioner burde FCM havde gjort det bedre, og det skal Tullberg nu se nærmere på.

Det er nok ikke efter denne kamp, at man skal tale om top 50 i Europa.

243187
Foto: Paul S. Amundsen/NTB/Ritzau Scanpix

Podcast Cover

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen

Hattrick | Afsnit 167

Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir. 

Læs mere
-12:11

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 7. runde

FT

BRA

3 - 3

FCM

4'
01
Martin Erlic
Mål
19'
11
Noah Holm
Mål
31'
12
Junior Brumado
Mål
68'
22
Emil Kornvig
Mål på straffe
70'
23
Martin Erlic
Mål
90'
33
Joachim Soltvedt
Mål på straffe
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce