Frederik Rønnow holdt nullet på Amsterdam Arena torsdag aften, da Union Berlin sikrede sig en flot remis i Europa Leagues 1/16-finale mod Ajax.
Glæden var efter opgøret også til at spore i Union-lejren, hvor optimismen spirer før returmødet på hjemmebane.
- Det var ikke et skidt resultat, selvom det var muligt med endnu mere, sagde midterforsvar, Danilho Doekhi efter kampen til RTL.
- Men vi er stærke hjemme og har gode chancer. Nu har vi fordelen af at have vores fans bag os. Det er vi nødt til at udnytte.
Det kunne have endt endnu bedre for tyskerne, da norske Morten Thorsby fik bolden i kassen, men det blev efterfølgende annulleret for hånd.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg troede, at jeg brugte mit bryst. Måske var der lidt hånd i den, forklarede Thorsby efter kampen og fortsatte om resultatet.
- Det er et rigtig godt resultat for os. Vi spillede en god kamp, vi er glade for 0-0, og vi ved, at vi er stærke hjemme.
Rani Khedira følger trop.
- Jeg synes, at vi spillede en udmærket kamp.
- Hånd-situationen var irriterende, men vi har stadig sat os selv i en god position.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Ajax
Union Berlin
Europa League


































