








FC Midtjylland havde torsdag aften en aldeles glimrende mulighed for at booke billet til kvartfinalen i Europa League.
På MCH Arena endte Nottingham Forest dog med at trække det længste strå efter en sand gyser, der blev afgjort fra ellevemeterpletten.
Superliga-mandskabet brændte alle sine tre forsøg fra pletten, hvoraf Aral Simsir stod for nummer to.
Dansk-tyrkeren vælger dog at fokusere på det positive efter nederlaget, fortæller han til Disney+.
- Jeg er selvfølgelig skuffet, men den her gang vælger jeg at kigge på det positive. Vi har haft en helt fantastisk europæisk kampagne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gør selvfølgelig ondt lige nu, men det gode er, at vi allerede har et derby-opgør på søndag, som betyder utroligt meget.
- Sådan her er fodbold engang imellem, så vi bliver bare nødt til at acceptere det og rette op på det på søndag, siger Aral Simsir.
FC Midtjylland skal på søndag en tur til Viborg.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
FC Midtjylland
Nottingham Forest
Europa League




































