Aissa Laidouni, Ellyes Skhiri, Naim Sliti og Dylan Brown. Det er fire ud af i alt ti spillere fra det tunesiske landshold, som faktisk er født i Frankrig.
Der venter dem derfor et specielt opgør onsdag, når Tunesien skal forsøge at slå franskmændene i jagten på en plads i VM's ottendedelsfinalerne.
Montassar Talbi er også en af de ti franskfødte spillere, som dog fortæller, at det nok mere er en særlig oplevelse for venner og familie.
- Jeg er blevet spurgt om dette mange gange af venner og familie, men det er jo bare en fodboldkamp for mig. Selv om vi spillere er født i Frankrig, så bærer vi Tunesien-trøjen og giver alt for en sejr.
- Så det er nok mere specielt for vores familier, som er i Frankrig, men som spiller vil du spille så godt som muligt for ens landshold, lyder det fra Montassar Talbi.
Landstræner Jalel Kadri er enig med sin profil Talbi.
- Ja, vi har en stærk historie, som linker Frankrig og Tunesien sammen. Men vi respekterer alle hold, heriblandt Frankrig, der er verdensmestrene. Vi har selvfølgelig mange spillere, som er født og bor i Frankrig, men det kommer ikke til at påvirke kampen mellem de to hold.
- Så det er lige meget, hvor spillerne er født, fordi de går alle efter at vinde.
Nedenfor kan I se en oversigt over samtlige af de ti spillere, som er født i Frankrig, men repræsenterer Tunesien.
Mouez Hassen
Montassar Talbi
Nader Ghandri
Dylan Brown
Wajdi Kechrida
Hannibal Mejbri
Aissa Laidouni
Ellyes Skhiri
Wahbi Khazri
Naim Sliti



FIFA VM
Tunesien
Frankrig





































