I bold.dk-podcasten FART PÅ har værterne Martin Svensson og Mikkel Beckmann fået VM-feber.
Under slutrunden får de to gøjer besøg af tidligere landsholdsspillere, som deler ud af VM-anekdoter. Første gæst i FART PÅ-studiet er Niclas Jensen.
Niclas Jensen tager os tilbage til VM i Japan og Sydkorea i 2002, hvor den danske VM-trup ryger ud, da de taber til England.
Selvom stemningen er trykket, så er der indkaldt til trup-hygge inden hjemrejse. Per Thøstesen står ved grillen, Claus Jensen hiver guitaren frem, og holdet har inviteret hotellets japanske direktør med til fest.
- Hoteldirektøren havde stået hver morgen og sagt goddag - og godnat, når vi skulle i seng. Det hele spillede, fortæller Niclas Jensen.
- Han kommer til at sidde lidt tæt på Stig Tøfting, der får hældt ekstra godt på ham. Lige pludselig mister han alle hæmninger.
- Han havde virkelig været stilet og korrekt på den der japanske manér. Men lige pludselig sidder han og råber til de ansatte. De skal bare hoppe i poolen.
- Da vi så skal ned og tage bussen klokken 6.30 næste morgen, så står han bare helt snorlige i sit jakkesæt igen. Han står som om, at han slet ikke har været med til festen, fortæller Niclas Jensen.
I FART PÅ ryster Niclas Jensen flere VM-anekdoter ud af ærmet, og han hjælper Beckmann og Svensson med at sætte gang i VM-regelsættet.
Podcasten er betalt og sponsoreret af Adidas.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


VM
































