VM -FART PÅ: Rommedahl hørte Backstreet Boys natten lang
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2022-11-22 20:00:03
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FART PÅ: Rommedahl hørte Backstreet Boys natten lang

I det seneste afsnit af FART PÅ ryger der sandheder på bordet om Rommedahls nattekoncerter i landsholdslejren.

I bold.dk-podcasten FART PÅ har Martin Svensson og Mikkel Beckmann fået besøg af landsholdslegenden Lars Jacobsen.

Med 81 kampe på A-landsholdet har Lars Jacobsen været med til mere end et par slutrunder, og med en fast landsholds-nabo i Dennis Rommedahl på Marienlyst, havde han nogle larmende nætter i dét regi.

- Jeg blev vanvittig af at bo ved siden af Dennis Rommedahl.

- Rommedahl, det dejlige menneske, sov jo ikke. Han kunne simpelthen ikke sove, så han hørte Backstreet Boys hele natten.

Selvom Dennis Rommedahl brugte nætterne på Backstreet Boys-koncerter på værelset, så stod han stadig klar næste morgen til både træning og som velkomstkomité i hotelreceptionen.

- Og når vi ikke trænede, så sad han nede i receptionen. Når der så kom gæster, så sad han der og sagde: 'Velkommen til.'

I videoen herover kan du høre Lars Jacobsen fortælle om Rommedahls Backstreet Boys-koncerter - og hele FART PÅ-afsnittet får du lige her.

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten