2026-04-28 06:53:40

FIFA med VM-ændring: Annullerer advarsler efter gruppespil

FIFA vil ifølge BBC tilføje et ekstra skæringspunkt til VM, hvor hidtil indsamlede gule kort bliver annulleret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ved sommerens VM-slutrunde kommer alle advarsler til at blive annulleret efter gruppespillet.

En ændring som BBC skulle menes at vide, og som FIFA vil diskutere til ende på et møde tirsdag i Vancouver, hvor der forventes enighed om forslaget.

Dermed kommer der to skæringspunkter for, hvornår advarsler bliver annulleret ved VM. Efter kvartfinalerne sker det også.

Sommerens VM-slutrunde har for første gang 48 hold med.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -FIFA med VM-ændring: Annullerer advarsler efter gruppespil
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Det betyder også, at der er en ekstra kamp, som skal spilles. For første gang vil der nemlig være en 1/16-finale, man skal videre fra.

Det kræver blot to gule kort ved en VM-slutrunde, før man må sidde over med karantæne, og frygten i FIFA har derfor været, at alt for mange spillere ville være i karantæne i de afgørende kampe.

Ved at gøre det på denne måde, bliver advarslerne annulleret efter perioder á tre kampe.

FIFA mener, at det er mere fair at indlægge to skæringspunkter end at hæve antallet af advarsler, der udløser karantæne, til tre.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce