




Portugal kom foran i kampen mod Ghana, da Cristiano Ronaldo scorede på straffespark efter lidt over en times spil.
Straffesparket blev tildelt af Ismail Elfath, der var dommeren under kampen, efter en duel mellem Mohammed Salisu og Ronaldo.
Og det var Ghanas landstræner, Otto Addo, langt fra tilfreds med. Han mente ikke, der var straffe i situationen.
- Jeg siger tillykke, når nogen scorer et mål, men det var virkelig en gave. Hvad kan jeg mere sige? Det var en speciel gave fra dommeren
- Jeg synes virkelig, at det var den forkerte beslutning. Jeg ved ikke, hvorfor VAR ikke kom i spil, siger han ifølge AP News.
Ghana endte med at tabe kampen 2-3.
Næste opgave for afrikanerne bliver på mandag, hvor de møder Sydkorea.



VM
Portugal
Ghana




































