2026-07-21 07:33:07

Medier: UEFA-præsident boykottede VM-finale i protest

UEFA's præsident, Aleksander Ceferin, boykottede ifølge flere medier VM-finalen som en direkte protest mod FIFA og Gianni Infantino.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

UEFA-præsident Aleksander Ceferin deltog ikke i VM-finalen mellem Argentina og Spanien som en protest mod FIFA.

Det skriver flere medier, herunder BBC og The Times.

Ceferin valgte ifølge medierne at blive væk fra finalen som en direkte konsekvens af Folarin Balogun-skandalen, hvor USA's præsident Donald Trump fik overtalt FIFA til at ophæver hans karantæne.

UEFA kritiserede i skarpe vendinger FIFA's ageren i forbindelse med Balogun-miseren.

- Når sikkerheden for, at reglerne håndhæves konsekvent, ikke længere kan garanteres af dem, der skal beskytte dem, er spillets integritet i fare, og turneringens troværdighed undergraves, lød det blandt andet.

Konflikten mellem UEFA og FIFA synes da også blot at blive større og større.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Medier: UEFA-præsident boykottede VM-finale i protest
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Ceferin har ifølge BBC og The Times været imod flere tiltag, som FIFA-præsident Gianni Infantino har indført, herunder det omdiskuterede pauseshow.

UEFA er også imod et VM på 64 hold, som Infantino har åbnet døren for, ligesom det faldt den europæiske union for brystet, at den somaliske VM-dommer Omar Artan blev nægtet indrejse i USA.

UEFA reagerede ved at udpege Artan som dommer til Super Cup-kampen mellem PSG og Aston Villa til august.

Ceferin har også offentligt kritiseret FIFA's billetpriser under VM og oplyst, at 40 procent af EM-billetterne i 2028 vil være i de billigste priskategorier.

Aleksander Ceferin overværede åbningskampen mellem Mexico og Sydafrika på stadion, men han valgte altså at blive væk til finalen.

Podcast Cover

FIFA vil udvide VM (igen)

Hattrick | Afsnit 156

Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.

Læs mere
-13:13

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce