Gift Links var en stor profil for AGF i den seneste sæson.
Den 27-årige sydafrikaners præstationer er da heller ikke gået ubemærket hen.
Bold kunne tidligere på sommeren fortælle, at Lens har budt på AGF-profilen, mens Links ifølge Foot Mercato skulle være nået til enighed med den franske klub.
Forud for tirsdagens opgør mod Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen slår fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen, dog fast, at Links ikke er på vej væk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kan da godt være (at Gift Links er enig med Lens, red.), men det er ikke sådan, det foregår. Det ved jeg ikke noget om.
- Det, jeg kan sige, er, at det er AGF, der sidder på kontraktrettighederne, og Gift er ikke på vej nogen steder hen. Jeg ved, at han elsker Aarhus og AGF, så meget kan jeg sige, siger CV til Viaplay.
Gift Links' aftale med AGF løber frem til sommeren 2029.

AGF
CL-kval






































