Kap Verde åbnede VM ved at spille 0-0 mod Spanien, hvilket blev fulgt op af 2-2 mod Uruguay.
Derfor havde den upåagtede fodboldnation gode kort på hånden i forhold til avancement, da Saudi-Arabien ventede i sidste gruppekamp.
Det blev tydligt fra kampens indledning, at Kap Verde ikke havde planer om at satse, mens Saudi-Arabien ikke havde den fornødne kvalitet til at skabe de store målchancer.
I første halvlegs overtid fik Saudi-Arabiens Mohamed Kano en god chance, men hovedstødet blev reddet af Kap Verde-målmand Vozinha.
Kap Verde kom godt ud til anden halvleg og skabte flere chancer, men skarpheden manglede i afslutningerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Parallelt med denne kamp var Uruguay bagud mod Spanien, og det var tydeligt at se, at Kap Verde-spillerne var klar over dette. Et nederlag til Uruguay ville nemlig betyde, at uafgjort var nok for Kap Verde til at ende på gruppens andenplads.
Derfor blev kampens slutfase nervøs for nationen, der kun har cirka 500.000 indbyggere, men de formåede at holde stand.
Derfor er Kap Verde nu ganske sensationelt videre fra gruppespillet ved VM. Argentina venter i første knockout-runde.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
VM
Saudi-Arabien






































