
Cameroun fik ikke den ønskede start på VM, da de tabte deres åbningskamp med 0-1 til Schweiz på et mål af Breel Embolo.
I en pulje med Serbien og Brasilien som de resterende modstandere ser det med andre ord temmelig svært ud for vestafrikanerne, der havde Frank Zambo Anguissa på banen fra start til slut.
Efter kampen fangede beIN Sports den camerounske defensive midt til en kommentar.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er ærgerlig, irriteret og skuffet. Det var ufortjent. Vi spillede en god kamp. Vi havde chancer...
- VI indkasserede et mål på kontra, men når man falder, skal man kunne rejse sig op. Det skal vi gøre hurtigt. Der er ingen fortrydelse, for vi gav den alt, men i sidste ende tabte vi kampen.
27-årige Frank Zambo Anguissa er noteret for 45 landskampe og fem mål for Indomitable Lions.


FIFA VM
Cameroun
Schweiz




































