2026-01-28 13:12:00

Spansk fodboldboss: VM-finale skal ikke gå til Marokko

Præsidenten for det spanske fodboldforbund, Rafael Louzan, ønsker VM-finalen i 2030 afvikles i Spanien. I den forbindelse fremhæver han, at Marokko ikke skal stå for kampen om trofæet efter AFCON. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Spanien, Portugal og Marokko deler VM-værtskabet i 2030.

Her har Marokko givet udtryk for, at de ønsker, at finalen skal spilles i Casablanca.

Det er præsidenten for det spanske fodboldforbund, Rafael Louzan, uenig i efter AFCON-turneringen.

Her udspillede der sig kaotiske scener i finaleopgøret mellem Marokko og Senegal. Spillet på banen blev overskygget af tilskueruroligheder og protester fra Senegal efter dommerkendelser.

- Marokko gennemgår virkelig en transformation på alle fronter med fantastiske stadioner. Vi må dog anerkende, hvad der er blevet gjort godt. Men ved AFCON har vi set scener, der skader verdensfodboldens image, siger Louzan ifølge Al Jazeera.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Spansk fodboldboss: VM-finale skal ikke gå til Marokko
Foto: Christian Mang/Reuters/Ritzau Scanpix

I stedet ønsker fodboldchefen i Spanien, at det er et spansk græstæppe, der skal udfoldes til VM-finalen i 2030.

- Spanien har bevist sin organisatoriske kapacitet gennem mange år. Det vil være leder af VM i 2030, og finalen i det VM vil blive afholdt her.

FIFA fortalte sidste år til Reuters, at det var for tidligt at beslutte stedet for 2030-finalen, og fremhævede, at værtsbyen for VM-finalen i 2026 først blev afsløret to år før turneringen.

Med denne logik afsløres finalestadionet i 2030 først om to år. 

FIFA har den endelige afgørelse om, hvor finalekampen skal spilles.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce