2026-07-16 10:59:00

Storbritannien opfordrer FIFA til handling efter argentinsk banner

Den britiske regering har opfordret FIFA til at sanktionere Argentina efter det omstridte banner om Falklandsøerne, men fodboldforbundet har endnu ikke meldt noget officielt ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 17. jul 14:00

FCM

vs

OB

Der er langt fra tilfredshed i Storbritannien efter VM-semifinalen mellem Argentina og England.

På lægterne havde nogle argentinske fans medbragt et banner med teksten: "Las Malvinas son argentinas", som kan oversættes til: "Falklandsøerne er argentinske".

Efter kampen poserede Lisandro Martínez, Giovani Lo Celso og Cristian Romero med banneret, mens Lionel Messi dansede ved siden af.

Den britiske regering har nu blandet sig i sagen og opfordret FIFA til at sanktionere Argentina.

- Politik skal være adskilt fra fodbold. Faktisk har VM et af sine centrale principper om, at politik er adskilt fra fodbold, siger den britiske erhvervsminister, Peter Kyle, til BBC.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Storbritannien opfordrer FIFA til handling efter argentinsk banner
Foto: Jewel Samad/AFP/Ritzau Scanpix

- Det er nu en sag for FIFA. Jeg forventer, at FIFA vil foretage sin undersøgelse grundigt.

FIFA havde inden kampen forbudt budskaber med henvisninger til Falklandskrigen, som i 1982 var en ti uger lang krig mellem Storbritannien og Argentina om kontrollen over Falklandsøerne.

I 2014 idømte FIFA det argentinske fodboldforbund en bøde på 20.000 pund, efter at landsholdsspillerne havde holdt et banner med samme budskab op før en venskabskamp mod Slovenien.

FIFA har endnu ikke meldt noget officielt ud om situationen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Argentina knuser Englands VM-drøm

Hattrick | Afsnit 151

VM-finalen er på plads. Argentina leverede endnu et sent comeback og sendte England ud af turneringen – nu venter et gigantisk opgør mod Spanien på søndag.

Læs mere
-7:32

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

I morgen d. 17. jul 14:00

FCM

vs

OB

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce